Kære venner
Så varer det ikke længe, før vi skal til at diskutere ægte politik igen. Regeringen kan meget vel være lige på trapperne. I krogene på Christiansborg hviskes der om, at det kan ske inden for denne uge. Så hvem ved, måske vil der være et regeringsgrundlag, næste gang dette nyhedsbrev udkommer.
I de første mange uger af regeringsforhandlingerne har vi fra kongemageren i dansk politik, Lars Løkke Rasmussen, skullet høre på det, der adskiller Moderaterne fra Venstrefløjen.
Men idet alt tyder på, at forhandlingerne er nået ind i en absolut slutspurt, skal vi forberede os på et retorisk skifte: Nu skal det ikke handle om alt det, der splitter, men alt det, der samler.
Og hvad er så det, der kan samle en firkløverregering bestående af Socialdemokratiet, Moderaterne, SF og De Radikale – altså de fire partier, der lige nu sidder i maratonforhandlinger på Marienborg for at få en regering på plads?
Det bliver efter alt at dømme det grønne område. Det er flere uger siden, at SF, Enhedslisten og Alternativet talte om, at der var ved at danne sig konturerne af »den grønneste regering nogensinde«.
I dag skal både Enhedslisten og Alternativet til forhandlinger på Marienborg, og politisk leder Franciska Rosenkilde (AL) har til TV 2 fortalt, at hun går ind til mødet som grisenes forkæmper.
Ifølge en analyse af Informations politiske analytiker, Lars Trier Mogensen, er der desuden allerede lagt skitser til »et nationalt sprøjteforbud og en accelereret omstilling af energiområdet i retning af langt større selvforsyning«.
Endelig forlyder det, at der er enighed om investeringer i en række velfærdsområder, ikke mindst på folkeskoleområdet.
Meeen, vi er nok ikke helt der endnu, hvor der blot mangler at blive fordelt ministerposter. For som Lars Trier Mogensen skriver i analysen, er Løkkes behov for at vise, at den økonomiske kurs ikke er styret af venstrefløjen, blevet større, efter at han i sidste uge blev presset af de borgerlige partier med deres forslag til en VLAK-regering.
Moderaternes formand får næppe alle sine drømme opfyldt, når det kommer til den økonomiske politik. Men vi har endnu til gode at finde ud af, hvad venstrefløjen er villig til at give Løkke for at få ham med.
Imens vi venter på at finde ud af det, kan vi lige så godt kaste os over en række andre gode sager, vi har skrevet om den seneste tid. De kommer her.
Vismænd melder sig i debatten om sprøjteforbud
I lyset af at der vil komme stort fokus på natur og miljø i en ny regering, er der spændende nyt fra vismændene. De er nemlig nået frem til den konklusion, at et sprøjteforbud over de sårbare grundvandsdannende områder er fordelagtigt ud fra en økonomisk betragtning.
Det skriver mine gode kolleger. I øvrigt de samme kolleger, som har været med til at kvalificere og løfte diskussionen om danskernes drikkevand til nye højder i serien ’Det giftige Danmark’.
I artiklen udtaler Jette Bredahl Jacobsen sig om forskellen mellem at bruge penge på at rense vandet for gift og at indføre et sprøjteforbud. Hun er miljøøkonomisk vismand og professor i økonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
»Ud fra de tal, der ligger, og den størrelsesforskel, der er for henholdsvis sprøjteforbud og rensning, så skal der virkelig, virkelig meget til, før det ikke er sprøjteforbud, der er det billigste,« siger hun.
Dermed når vismændene frem til samme konklusion som en meget omdiskuteret rapport fra Miljøministeriet, der udkom tilbage i januar.
Rapporten fra Miljøministeriet har ellers fået hård kritik fra særligt interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, som har anfægtet dens metode og konklusioner.
Venstres krise og fremtid
Striden om danskernes drikkevand har ikke mindst udspillet sig mellem to ministerier i den gamle SVM-regering, som var henholdsvis ledet af Venstre (Landbrug- og fødevareministeriet) og Socialdemokratiet (Miljøministeriet).
Og netop den konflikt peger ind i et af de største spørgsmål for Venstre lige nu. Partiet kan efter alt at dømme se frem til en periode i opposition, hvor de skal genopbygge sig selv. Men hvordan balancerer partiet hensynet til landbruget med ønsket om igen at blive et bredt folkeparti med appel i storbyerne?
Det er et dilemma, der fyldte under valgkampen, og som ifølge iagttagere er blevet helt centralt for Venstres fremtid.
Venstres identitetskrise har vi skrevet en del om på det seneste. Min kollega har blandt andet interviewet partiets grand old man, Claus Hjort Frederiksen. Han peger på partiets gamle succesopskrift fra Fogh-årene som vejen tilbage. Nemlig den såkaldte Hjort-doktrin, som bygger på præmissen om, at regeringsmagt ikke kan vindes ved at gå til valg på markante skattelettelser og nedskæringer i velfærden. Men også på at man ikke skal appellere til én bestemt vælgergruppe alene.
Du kan læse interviewet her:
Vi bliver ved Venstre lidt endnu. Min gode kollega Natalie Barrington Rosendahl har nemlig læst tidligere formand for partiet, Jakob Ellemann-Jensens, nye bog, Udvalgte kolbøtter.
Bogen er ifølge Natalie fortællingen om en politiker, der forsøgte at genoplive sin fars udgave af Venstre – det brede liberale folkeparti – men som endte med at knække under presset fra både partiets interne konflikter og en ny politisk virkelighed, hvor Venstre konstant blev trukket mellem storbyliberalisme, landbrugsinteresser og konkurrencen fra resten af blå blok.
Natalies anmeldelse kan læses her:
I en leder skriver Natalie, at Venstre faktisk bør lytte til Ellemann. For ifølge den tidligere formand er partiets tætte bånd til landbruget blevet et problem. Ikke kun for Venstre selv, men også for klima, miljø og natur.
Lederen kan læses her:
AI-konference: Kan vi nå at redde vores børns barndom?
Mens diskussionerne om natur, landbrug og regulering fylder i dansk politik, er et andet reguleringsspørgsmål begyndt at presse sig på på Christiansborg med stor hast: kunstig intelligens.
For hvis der er én erkendelse, som efterhånden samler politikere på tværs af partier, så er det, at man muligvis reagerede alt for sent på sociale medier. Og frygten er nu, at det samme er ved at ske med AI.
I en virkelig god (og skræmmende) tekst redegør Louise Schou Drivsholm grundigt for de dilemmaer og åbne spørgsmål, der melder sig i relation til kunstig intelligens og vores børn.
Hun tager udgangspunkt i den AI-konference, der blev afholdt forrige uge på Christiansborg. På konferencen deltog både kong Frederik, Ursula von der Leyen, Hillary Clinton og Mette Frederiksen. Det var her, statsministeren udløste debat ved at sige, at hun hellere ville have, at hendes børn røg cigaretter, end at de var alene på sociale medier – en udtalelse, hun siden beklagede.
Bag den opsigtsvækkende kommentar ligger et alvorligt politisk spørgsmål: Har vi gentaget de samme fejl med AI, som vi tidligere begik med sociale medier? Og kan politikerne denne gang nå at regulere teknologien, før konsekvenserne for børn og unge for alvor sætter ind?
Du kan læse artiklen her:
Moderne kolonialisme eller genial social ingeniørkunst?
Vi slutter et helt andet sted i velfærdsstaten, nemlig i Tingbjerg.
DR sender i øjeblikket en dokumentar, Tingbjerg-eksperimentet, hvor man følger nogle af de første familier, der for fem år siden blev håndplukket til at flytte ind i nye rækkehuse i Tingbjerg som led i parallelsamfundspolitikken.
Undervejs udvikler fortællingen sig til et større spørgsmål om klasse, integration, fællesskab – og om hvorvidt social ingeniørkunst kan skabe tillid mellem mennesker eller bare nye former for opdeling.
Jeg har interviewet instruktøren bag dokumentaren, Louise Detlefsen, som selv beskriver projektet som noget, der til tider kan ligne »moderne kolonialisme«.
Du kan læse interviewet her:
Jeg vil virkelig anbefale at se dokumentaren. Den rammer direkte ned i nogle af de mest interessante spørgsmål i dansk social- og boligpolitik: Kan man politisk skabe »den blandede by«? Hvem får lov til at definere, hvad et udsat boligområde er? Og hvad sker der, når ressourcestærke middelklassefamilier flytter ind for at »løfte« et område, hvor mange allerede føler sig hjemme?
Dokumentaren er især interessant, synes jeg, fordi den ikke lander ét entydigt sted politisk.
Det var alt for denne gang. Jeg håber, at Danmark har fået en ny regering, næste gang der lander et nyhedsbrev i din indbakke.
Bedste hilsner
Laura
